Grønningen er en del af Fremtidens forsamlingshus i Egense og omfatter et madpakkehus, udekøkken, pizzaovn, grill, bålområde, hængekøjetelt, æblelund, højbed, boldbane, muldlokum og parkeringsplads.
Forsamlingshuset har modtaget kr. 15.000 fra LokalUdviklingsfonden til at beplante højbedet på Grønningen med kirsebærtræer. Det bliver smukt og vi glæder os til at træerne vokser til. Stor tak til Lone Hartmann og Hans Hellemann som er tovholdere for dette projekt.
Alle er velkommen til at benytte området.
Kommer du til fods eller på cykel er du velkommen til at slå telt op eller benytte hængekøje i shelter teltet. Besøgende er velkomne til at benytte muldlokum, bålområdet, madpakkehuset og udekøkkenet. Er der fest i huset kan madpakkehuset og udekøkkenet ikke benyttes. Betaling for overnatning på Grønningen kr 50 betales på mobilpay